Norge - lørdag den 15. maj 2010

Norge

Tilbage

Der var god tid til at nyde morgenmaden sammen med Anni og Jens, før vi sagde farvel til dem og kørte mod Hirtshals. Vi havde god tid og egentlig gik turen stille og rolig - bortset fra, at vi blev "blitzet" i Sindal by. Marie mente, at hun kørte omkring 70. Det var en lidt sur start på ferien men det var bare at få lagt det bag os. Sådan nogle åndssvage politifolk. At holde i en dødssyg by og fotografere folk, der har nok at gøre med at komme fra A til B. Og så var der ikke en sjæl på gaden i Sindal. De skulle da få sig et liv...

Sejlturen var der ikke så meget at berette fra. Vejret var faktisk fint. Nogenlunde vindstille men der var mange mennesker med, så der var en værre larm. Vi spiste den lækre madpakke, som Anni havde lavet til os og slappede af, så meget som det kunne lade sig gøre. Da vi nærmede os Kristianssand, gik vi ud på agterdækket, for at nyde vejret - og få lidt fred. Tæt på land dukkede der pludselig 4 fyre op på jetski. De havde åbenbart ventet på, at båden skulle komme, så de kunne komme ud og udnytte de bølger, som båden frembragte. Det var et underholdende indslag. Snart var vi i land. Jetskiene var forsvundet og vi blev kaldt ned til bilerne.

Det gik egentlig hurtigt med at komme fra borde men så kom vi til at holde på kajen, for at komme igennem tolden. Uha, det tegnede ikke godt. Vi havde jo alt for meget med og vi var klar til at snakke for vores syge moster om "eget forbrug" og rund fødselsdag. Da vi endelig nåede frem til tolderen, stod der en enlig tolder og spejdede efter bytte. Heldigvis gjorde han ikke antræk til at ville se vores bil. Marie konstaterede, at de allerede havde travlt med andre biler, så vi slap med skrækken.

Turen op til Nissedal havde vi jo prøvet før, så vi vidste godt, at det ikke går så stærkt, som på de danske veje. Selv om vores vej gik via Riksveg 41, så er det ikke nogen stor vej og Marie havde pænt svært ved at nå op på den hastighed, som maksimalt var tilladt. Men pyt, vi havde ikke noget, vi skulle nå, så det var bare at tage den med ro...

Vores GPS var sat til Nissedal og den meldte, at vi var i mål et stykke tid før Treungen. Det var nu ikke lige det billede, vi havde af verden, så vi fortsatte forbi Treungen og nordpå langs søen Nisser mod Vrådal. Nu var GPS'en så ikke til nogen nytte mere, for den ville have os til at vende rundt og køre tilbage...

Vi havde heldigvis ikke nogen problemer med at finde frem til Nissedal. Jeg vidste, at vi skulle dreje lige før kirken og vi kørte lige op til hytten, der var let at finde. Ganske som vi havde fået besked på, lå nøglerne på køkkenbordet og døren stod åben. Det regnede pænt, så det gik hurtigt med at få ladet af. Så inden vi havde set os om, havde vi fået indlogeret os i det store og velholdte hus, som skulle være vores hjem de næste 14 dage.

Efter vi havde fået en gang aftensmad, slappede vi af i en af de mindre stuer, inden vi kravlede i seng. Det skulle blive en god ferie!